RAH Fiber fejrer 10-års fiber-jubilæum
I 2016 begyndte RAH Fiberbredbånd at udrulle fibernet i Vestjylland. Dengang blev der afholdt informationsmøder i lokale forsamlingshuse, mens RAH Fibers autocamper kørte fra by til by for at fortælle om mulighederne med en fiberforbindelse.
I juni 2016 blev den første kunde koblet på fibernettet, og snart fulgte de første landsbyer, Lem og Velling. Siden har fibernettet bredt sig til både større byer, små lokalsamfund, sommerhusområder og virksomheder i Vestjylland.
I 2021 tog RAH Fiberbredbånd endnu et vigtigt skridt, da nettet blev åbnet for flere indholdsudbydere. I dag kan kunderne frit vælge mellem mange forskellige udbydere.
10 år med udvikling
I begyndelsen af 2024 rundede RAH Fiberbredbånd 15.000 aktive kunder, og i 2025 var fiberbredbånd blevet tilgængeligt for omkring 95 % af adresserne i RAHs andelshaverområde.
Selvom meget har ændret sig gennem de seneste 10 år, er ambitionen stadig den samme: At sikre gode, fremtidssikrede digitale forbindelser til vestjyderne – både i byerne og på landet.
RAH Fiberbredbånd takker alle kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfund, der har været med på rejsen.
Tak for de første 10 år, Vestjylland!
Deltag i vores jubilæumskonkurrence – og vind en iPad!
I anledning af vores 10-års jubilæum fejrer vi med en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde en Apple iPad (A16) 2025 med 128 GB.
For at deltage skal du blot svare på tre spørgsmål og udfylde dine kontaktoplysninger. Det eneste krav er, at du bor i RAH Fiberbredbånds dækningsområde.
Konkurrencen løber frem til den 1. december 2026 kl. 12.00.